Asnæs Karosserifabriks historie

Asnæs karosserifabrik blev stiftet i 1915 på Toftgårdsvej 6 i Asnæs, hvor karetmager Alfred Olsen begyndte fra starten med at reparere hestevogne og andet træ arbejde.

Kort efter starten tog Alfred Olsen sin yngre bror Valdemar Olsen i lære, og sammen opbyggede de gradvis virksomheden, indtil der i 1935 ikke var flere udvidelsesmuligheder på Toftegårdsvej.

Da Peder Madsens Maskinfabrik på Storegade 46 i Asnæs ophørte, købte man denne og flyttede karosserifabrikken hertil.

I 1935 blev Valdemar Olsen optaget som kompagnon, og derved opstod firmanavnet Brdr. Olsen.

I 1937 blev fabrikken suppleret med Volvo Automobilforretning.

I 1977 delte man virksomheden, så Valdemar Olsen ’s søn Egon Olsen overtog karosserifabrikken, og videreførte denne frem til 1990, hvor dårlige konjunkturer og svær sygdom tvang Egon Olsen til at afhænde virksomheden.

En gruppe på 7 medarbejdere købte virksomheden. Senere i 1991 reduceredes ejer staben til to af de tidligere medarbejdere, henholdsvis Ib Jensen og Niels E. Hansen.

I 1997 Ønskede Ib Jensen at trække sig ud af virksomheden og solgte derfor sine anparter til Niels E. Hansen.

 

Siden da har Niels E. Hansen tegnet virksomheden alene.

Mens fabrikken siden 1935 har ligget i stadig om-, og tilbygninger, har antallet af ansatte svinget, i en periode helt oppe på 60 ansatte.